Ikigai
En undersøgelse af livets kald gennem arkitektur og scenekunst.
Dokk1 + Onsite Gallery
22.04.25 ― 21.05.25
Ikigai var et tværfagligt kunstprojekt skabt af Kaosteater og tegnestuen Rumgehør, der udforskede, hvad der giver livet mening – ikke som en færdig formel, men som en levende, kropslig proces.
Projektet forbandt scenekunstens sanselighed med arkitekturens rumlige greb og dansens fysiske sprog, og blev realiseret som et eksperiment bygget på flad struktur og åben samskabelse med publikum.
Med det japanske ord Ikigai – “en grund til at stå op om morgenen” – som omdrejningspunkt, undersøgte vi, hvordan bevægelser kan bære personlige betydninger, og hvordan disse kan deles, oversættes og gives videre.




To faser – to værker
Bevægelsesarkivet
Dokk1, Aarhus
I projektets første fase inviterede vi publikum ind i Bevægelsesarkivet – et interaktivt, scenisk univers bygget af tæppeformer udskåret af donerede tæpperester fra Egetæpper. Her kunne gæsterne både opleve og bidrage:
Man kunne arkivere en bevægelse, der havde særlig betydning, se den blive omsat til koreografi af en skuespiller og en danser, og deltage i workshops, hvor man selv skabte nye tæppeformer til arkivet.
Bevægelsesbanken
ONSITE Gallery, Arkitektskolen Aarhus
I anden fase videreudviklede vi idéen og skabte Bevægelsesbanken. Her kunne publikum træde ind i bankens venteværelse, få en tid hos en rådgiver og modtage en bevægelse hentet direkte fra arkivet. Mødet var personligt, men samtidig en del af et større fælles værk, hvor man kunne iagttage andres bevægelsesoverdragelser fra pladsen udenfor.


Det kunstneriske hold bestod af:
Dramaturg:
Marieke Thorndal Asman
Skuespiller:
Jeppe Alsgaard Pachaï
Danser:
Alvilda Faber
Arkitekt:
Rasmus R. B. Maabjerg
Videokunstner:
Kim Svendsen
Procesledere:
Cecilie Reshide & Kristian Herlev
Produktions Assistent
Lucas Arngrimson


Et tværfagligt, eksperimenterende møde
Ikigai var ikke blot to værker, men en proces, hvor en arkitekt, skuespiller, danser, dramaturg og videokunstner arbejdede side om side uden hierarkisk opdeling.
Vi blandede metoder fra arkitekturens formgivning og scenekunstens devising-proces, med dansen som bindeled mellem krop og rum.




Projektet var støttet af

