KAOSTEATERS Ambassadører

Johanne Fridahl Willmann
Teater- og Performancestudier
"Det der er fantastisk ved det uafhængige scenekunst landskab og vækstlaget er den plads der er til at eksperimentere og “bare gøre”. Det er lidt sådan jeg selv er: “bare gøre”-agtig. og det var sådan jeg kom i gang med at skrive mine egne tekster, sætte gang i mine egne koncepter og eller instruere mine egne ideer. Det kommer hurtigt til at lyde som om en-persons job, men det er det langt fra. Og det er den anden ting jeg elsker ved scenekunst miljøet. Her er så mange inspirerende mennesker, der ligesom mig har smag for “bare gøre”-tingen. og sådan startede vores teaterforening. - som et “sted” vi kunne mødes og hjælpe hinanden, og styrke hinandens projekter."

TEATER I DER
Teater I DER er en ung teaterforening, som arbejder tværkunstnerisk og -æstetisk gennem en eksplorativ tilgang.
I DER er oprettet til og for os. Det er her vi samles om det vi brænder for. Vi er fælles om at synes scenekunst og det at skabe kreative projekter er spændende - om man så er skuespiller, koreograf, grafiker eller skribent.
I DER sigter ikke efter én bestemt form for æstetik eller retning inden for scenekunsten. Det er INTERESSEN og LYSTEN der styrer. Med denne tilgang har teateret løbende udviklet et broget og farverigt repertoire bestående af klassisk teater, performance kunst, video værker og eksperimenterende værksteder. Menneskene skaber æstetikken og retningen.



DAGLIGSTUETEATRET
Dagligstueteatret er en gruppe ambitiøse unge mennesker, der brænder for kunsten. Foreningen blev skabt med henblik på at danne rum for projekter og kunst til unge i Aarhus og omegn.
Vi vil give en plads til unge i vækstlaget og give dem mulighed for at udfolde sig kreativt. Teater betyder "et sted og se fra", og vi arbejder med alle former for kunst: teater, film, musik og meget mere.
Læs mere på vores hjemmeside: www.dagligstueteatret.webnode.dk
Vil du være ambassadør?

Kaosteater drømmer om at skabe et stærkt scenekunstnerisk fællesskab, hvor viden deles, og vi støtter hinanden i udviklingen af vækstlaget inden for scenekunsten. Derfor har vi skabt vores ambassadørskab.
Som ambassadør for Kaosteater bliver du en del af et netværk, der arbejder for at styrke scenekunsten gennem samarbejde og vidensdeling.
Kontakt os på: kontakt@kaosteater.dk for at høre mere.